Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Makronerne og Giflerne

Velkommen til Makronerne og Giflerne.

For nye familier vedr. indkøring/opstart i Børnehaven. 
Når i har sagt "ja tak" til pladsen i Marengsen, er det en god ide at ringe til os på tlf. 32590252 så vi kan aftale jeres første dage i Marengsen ca. 14. dage før opstartsdato. 

Vi har fokus på at skabe gode og trygge overgange for børnene, når de skal skifte fra vuggestue, dagpleje og hjemmepasning. Det handler ikke bare om selve skiftet, men om alt det, vi gør op til for at forberede jeres barn på det nye, der skal ske, så det bliver noget trygt og spændende, som barnet kan glæde sig til.
Vi arbejder med at ryste børnene godt sammen ved blandt andet at arbejde i mindre grupper på stuen ved måltider, aktiviteter, lege og på ture. 
Det er vigtigt for os at understrege at alle børn er forskellige, det samme gælder indkøringer. Derfor har vi ikke en fast indkøringsprocedure men nogle klare anbefalinger. Det kan være overvældende for et barn at begynde i en ny institution, der er nye børn og voksne det skal forholde sig til, nye lyde, lugte og rutiner. 
De fleste børn har brug for at være tæt på mor eller far. 

Tillid
Et godt samarbejde bygger først og fremmest på gensidig tillid. Når barnet starter i Marengsen er det vores fælles ansvar personale/forældre, at vi får snakket sammen om utryghed, udfordringer og andet der kan stå i vejen for det gode samarbejde. For at det skal blive så godt for jeres barn som muligt, er det vigtigt vi taler sammen samt tolker barnets signaler og barnets behov. 
Det er vigtigt, at I får talt med personalet om jeres behov og tvivl samt at i har tillid til personalets faglighed og erfaring i denne periode. 
Vi kan ikke gætte, hvordan I har det, eller hvad I synes. Så tal med os.

Hvis i vurdere at der er behov for en forældresamtale, så kontakt personalet og ligeledes tager personalet kontakt til jer ved behov.

Hvis dit barn kommer fra anden pasningsordning, er følgende relevant:

  • Det er ikke muligt at opstarte indkøring eller aftale besøgsdage med barnet før den opstartsdato i har modtaget fra pladsanvisningen. 
  • Du skal som minimum afsætte 1. uge af til en god indkøring. 
  • Første dag i Marengsen er fra kl. 10:15, her viser vi jer rundt og i møder børn samt personale.
    Det er vigtigt at barnet får en god oplevelse, derfor anbefaler vi at den første dag er en kort dag på ca. 1. time sammen med forældre. 
  • De følgende dage vil personalet stille og roligt forsøge at nærme sig barnet på sidelinjen. Mens forældre stille trækker sig, aftal med personalet at du sidder i pauserum eller går en tur rundt om huset. 
  • Sidst på ugen spiser dit barn frokost med resten af børnegruppen. 
  • Ved behov slutter vi som regel ugen af med at det nye barn sover til middag sammen med en primær voksen fra sin stue. 

Vi ringer altid hvis jeres barn er ked af det i længere perioder. Hvis du giver dit barn nogle korte dage i Marengsen, kan du også give dit barn en roligere start. Det gælder ikke kun de første dage i opstarten, men indtil dit barn er faldet godt til og virker trygt og glad for at være i børnehaven. 

Tal med personalet om dit barn.
En tryg opstart handler ikke kun om, at dit barn skal lære livet i Marengsen at kende. Det handler også om, at personalet skal lære dit barn og jeres familie at kende. Fortæl derfor personalet om dit barns vaner og behov, f.eks. i forhold til mad, søvn, trøst og leg. 
Hvis der er noget i jeres hverdag, der påvirker barnets humør eller adfærd, så fortæl det gerne til personalet. På den måde er det lettere for os at forstå dit barns reaktioner og behov. 

Hjælp dit barn med at sige farvel
Når du skal sige farvel og gå fra dit barn første gang, kan det være svært - ikke mindst for dig som forælder. Tal derfor med personalet om, hvordan I kan øve afskeden, så dit barn kan vænne sig til den. Vi er et nyt sted for barnet, barnet har lige sagt farvel til noget trygt og velkendt, det kan tage en rum tid før at vi er det trygge og velkendte for barnet. Start med at gå fra dit barn i kort tid, og sig, at du kommer igen om lidt. Det kan tage lidt tid, før dit barn bliver tryg ved livet i børnehaven.
Gå aldrig uden at sige farvel, men fortæl dit barn, at du går, hvad du skal, og hvornår du kommer tilbage. Når du har sagt farvel, er det vigtigt at du går. 
Sig f.eks.: ”I dag skal du være sammen med Anna, mens jeg er på arbejde. Når du har leget og spist, så henter jeg dig igen.” Når dit barn har fået god kontakt med en personale, der kan tage imod hende eller ham, er det en god idé ikke at trække afskeden ud, dette forværre situationen. Det kan gøre dit barn endnu mere ked af det og gøre det sværere for dit barn at komme videre. Hvis du har meget svært ved at tage afsked med dit barn, kan det være, at barnets anden forælder eller en anden nær voksen kan tage over i den første tid. Nogle børn kan reagere på afskeden, længe efter de er startet i Marengsen. Også selvom du har gjort dig umage med at give barnet en tryg og rolig start. Det er helt naturligt, da du som forælder oftest er den, som barnet er mest trygt ved og glad for. Hvis dit barn bliver ked af det, når du skal til at gå, er det en god idé at sætte ord på det, dit barn oplever – fremfor at prøve at aflede barnet. Du kan f.eks. sige: ”Jeg kan godt se, du bliver lidt ked af det, fordi jeg skal gå. Det er okay. Anna trøster dig og passer godt på dig.” 

Gør Marengsen til et rart sted at være. 
Du støtter dit barn i at blive tryg ved Marengsen, når du giver dit barn den tid og de kram, barnet har brug for – men også giver slip og opmuntrer til at udforske, når dit barn søger kontakt med andre børn og voksne i Marengsen. Du kan vise dit barn, at Marengsen er et trygt og rart sted at være, ved at hilse på både personalet og de andre børn og forældre, når I kommer om morgenen. Du kan også skabe tryghed for dit barn ved at give barnet noget genkendeligt med hjemmefra. Det kan f.eks. være yndlingsbamsen eller suttekluden. 

Hvad skal i huske at have med i Marengsen
• 2 fulde sæt tøj, der passer til årstiden. 
• Regntøj og Gummistøvler 
• Termosæt
• hjemmesko
• Bleer 

Digitale medier. 
Vi bruger AULA i Marengsen. Den dag jeres barn er indmeldt skal i logge ind. Det er vigtigt at i hurtigst muligt logger jer på www.aula.dk og opdater jeres barns stamkort, så vi har alle oplysninger hvis vi har brug for at kontakte jer. Vi har en forventning om at I tjekker AULA en gang dagligt, da det er her ændringer med kort varsel også bliver meldt ud. 
Som nye forældre vil I blive tilbudt en samtale efter en opstartsperiode, hvor vi taler om jeres barns trivsel og udvikling, samt om opstarten i Marengsen og hvilke forandringer det vil skabe i jeres barns hverdag. På Aula kommunikere vi ud hvis der sker noget særligt i huset, i kan desuden følge med i hvad der sker på jeres barns stue i dagens dagbog samt via galleriet, hvor vi lægger billeder op. I kan finde Aula app’en i jeres Appstore. Vores køkkenmedarbejder bruger insta profilen ”madimarengsen”, her kan ifølge med i hvad der sker i køkkenet.