Folkeskolelovens § 34 stk. 1 foreskriver, at et barn som udgangspunkt skal starte i skole i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.
Undtagelsen er: I enkelte tilfælde kan et barn få skoleudsættelse et år, når det er begrundet i barnets udvikling. Skoleudsættelsen kan betinges af, at barnet optages i børnehave jf. Folkeskolelovens § 34 stk. 2
Hvordan funger det i Marengsens praksis.
Vores fokus på om jeres barn bliver skoleklar, starter allerede i april året før jeres barn skal i skole. Her gennemgår leder og stuepersonale alle kommende skolebørn, med fokus på om der skal igangsættes et samarbejde med tvær fagligsupport for at jeres barn bliver klar til folkeskole. Hvis vi vurdere dette, vil i forældre altid blive inddraget.
Samme år i okt./nov. vil i blive inviteret til en før-skole-samtale med stuens personale evt. leder, hvor vi sammen taler om hvordan vi bedst muligt gør jeres barn klar til det nye liv i børnehaveklassen. Til denne samtale vil vi også tale om muligheden for skoleudsættelse hvis det vurderes nødvendigt. Vi har kun mulighed for at skoleudsætte et barn, hvis vi oplever at der er pædagogisk og udviklingsmæssigt belæg for det i følge lovgivningen.
Da det er vores erfaring at børnene udvikler sig samt modnes fra november frem til skolestart, sender vi først skoleudsættelsen til vurdering hos skoleleder i 1. kvartal i barnets skoleår, senest 1. april. Det er jeres lokale folkeskoleleder der træffer den endelig beslutning, også selvom at jeres barn skal i privatskole.
I kan læse mere om skoleudsættelse i Københavns kommune via link herunder.